Brik 2 - Aktører

Lone arbejder hos Bostøtten, klokken er 8.00 om morgenen og Lone er lige mødt på arbejde. Lone har fået et ”tip” om en borger, som muligvis ville have brug for en snak og hjælp til at komme ud af hjemmet, plus få styr på de hjemmelige pligter. Lones arbejdsdag vil derfor starte med lidt forarbejde, inden Lone kører ud til adressen hvor denne borger bor.

Jeg forbereder mig mentalt til, hvilken borger jeg er på vej ud til, mens jeg tænker nogen forskellig senarier igennem. Adressen jeg skal ud til ligger i et område, der er kendt for at være et sted hvor der er mange mennesker og familier samlet, med mange forskellige problemer.

 Jeg parkerer bilen og går hen med opgang nr. 8. Der er en dørtelefon, jeg ringer på. Der går lidt tid inden der er en reaktion, jeg præsentere mig selv med den venligste stemme jeg kan, og Niels som han hedder, går med til at lukke mig ind. Jeg åbner døren til opgangen, som er meget mørk og dyster med en underlig lugt, hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro jeg var havnet midt inde i en gyser film, bare få sekunder før det store klimaks. Når jeg tager et trin op af trapperne lyder der et højt ekko, som om det var en elefant der var på vej op af trapperne. Niels står klar til at modtage mig i døren, han har røde øjne og ser ikke særlig frisk ud ligner mest og alt en bjørn som lige er vågnet af vinter hi, men det er desværre ikke tilfældet. Niels lugter meget kraftig af sprut, og at dømme ud fra hans øjne er han vist ikke helt upåvirket. Jeg spørger ham meget forsigtigt ”må jeg komme ind Niels”. Han træder til side og vinker mig ind, i gangen ser jeg en stor sort affalds sæk fyldt med flasker og hans sofa bord flyder med gamle øldåser og gammel tobak. Jeg går lidt rundt inde i hans stue, lige for at vænne mig til omgivelserne, jeg sætter mig hen i en læne stol og kigger på ham. ”Hvordan har du det så Niels?”, jeg får ikke noget svar, men han går hen og sætter sig ved siden ad mig. Han spørger mig om det er okay at han ryger, mens jeg er der. Jeg siger at, selvfølgelig må han det, han hiver en stor fed og krøllet LA`er frem fra lommen og tænder den. Jeg spørger ham igen ” Er der noget du kunne tænke dig at vi skal snakke om Niels, er der noget du kunne tænke dig at få hjælp til?”. Han skuler over på mig og kigger derefter ned igen, han sukker dybt og begynder at fortælle.

Han fortæller mig om hvordan hans barndom havde været svær. Faren var alkoholiker, og moren var svagelig og syg. Han blev frivilligt anbragt hos flere plejefamilier, men passede ikke ind nogen steder.

Han siger at han drikker fordi at det er det eneste han er god til. Han fortæller mig om hans venner. Alle dem, som sidder og drikker nede ved banegården dag ud og dag ind. Der er dog to som han snakker mere med end de andre, nemlig Knud og Åge. De to er de nærmeste venner han har.
De sidder sammen når det bliver koldt udenfor, i Niels's lejlighed. De kender hinandens livshistorier, eller det tror Niels i hvert fald.

Jeg spørger ham om han ikke kunne tænke sig at ændre hans livsstil. Han kigger på mig igen, men nu med et mere vredt udtryk i hans øjne ”Hvordan? ! Siger han. Lad mig hjælpe dig.  Jeg rejser mig op og smiler til ham.

Først skal vi have ryddet op her hos dig og derefter går vi en tur, hvad siger du til det Niels. Han kigger op og spørger jamen, hvor går vi hen jeg løber ud og åbner køleskabet det tænkte jeg nok tomt. Jeg smutter ind til Niels igen, vi kan tage ud og handle sammen jeg kan se at du ikke har noget mad. Niels kigger op igen jamen jeg har ingen penge siger han. Jeg er på bistand, men venter på afgørelse angående førtidspension. Og jeg har nu ventet i 2 år.

 Jeg står og tænker lidt for mig selv og siger så til ham, ”vi kan lave den aftale, at vi får samlet alle dine flasker sammen. Og så går ud og handler for dem og bagefter så kan vi sammen tage over på kommunen og se, hvad vi kan gøre ved dit økonomiske situation, hvad siger du til det”. Jamen jeg har prøvet at være derover, mange gange. Ja, men du har ikke prøvet at have mig med derover. Jeg kender systemet ret godt så jeg skal nok hjælpe dig, ”okay” siger han, men først lad os få ryddet lidt op her. Også tager vi det stille og roligt derfra.