Socialisering

Socialisering:

Den klientiserede livsform: Dette er den livsform Niels lever i, og fortsat havde tænkt sig at leve i. Han er udstødt af arbejdsmarkedet, og har derfor resten af livet behov for professionelle / det offentlige til at hjælpe ham igennem resten af livet.

Resolialiseringsprocesser:

Niels behøver alternation. Dette er en næsten total omformning eller forandring af individet. Man nedbryder den nuværende, for at begynde en ny. (Misbrugsbehandling)

Processen er primært rettet mod fortiden og problemerne der hører sig til.

Man kan fjerne personen fra det gamle miljø og/eller en terapeutisk proces.

Der er også tale om social arv, da Niels’ far også er alkoholiker.

---

Kilde: Kap. 4 – Individ, institution og samfund. Faget IIS.

Analyse redskab, omsorg, magt..

Berit Bae, har også skrevet noget om social kritik, som Lone også skal tage højde for, i sin relation til Niels:
- Er der ikke ligeværd mellem parterne i relationen, så får ingen af parterne den selvværdi der ønskes. Heller ikke den der er ”øverst” / leder.

-          Der skal benyttes subjekt-subjekt relationen, som betyder at der er gensidig ligeværd.

-          Men også subjekt-objekt relationen kan benyttes, hvor den ene er subjekt som tager stilling, forholder sig til, vælger og udtrykker sine følelser og tanker. Mens den anden er den der bliver ”gjort noget med”

Vi har også brugt Berit Bae's analyseredskab, til at se på begrebet rummelige og trange mønstre i dialoger.

-           Ved rummelige mønstre er der en god dialog. Man et dialogforløb med indlevelse, fokuseret opmærksomhed, velvillig fortolkning, tolerance og man bliver lyttet til, som et subjekt og ikke et objekt. Man henter sig selv ind igen, bevægelig rollefordeling, man lader sig påvirke og afbryde.

Der er gensidig ligeværd og accept.
- Det er det rummelige mønster Lone skal benytte sig af, når hun skal skabe sin relation til Niels.

 Hvorimod trange mønstre er en dårlig / uaktiv dialog. Det er karakteriseret ved oplevelsesmæssig fjernhed, vurderende, nølende modtagelse.. Der bliver ikke givet plads eller lyttet til en. Der er en ensidighed i rollefordelingen, hvor kun én person styrer samtalen.

Omsorg:

At man gør noget for andre (yder hjælp)

Den som yder omsorg, skal respektere brugeren, i brugerens eget hjem.

At brugerens normer kommer først.

Pædagogen skal være med til at lære brugeren at bruge de rettigheder, de har.

At brugeren får lov til at være individ.

At der bliver tænkt på deres behov.

Alle disse underpunkter i begrebet omsorg skal Lone benytte sig af. Det er vigtigt at hun respekterer Niels i hans eget hjem, Niels skal have lov til at være et individ, Lone skal tænke på hans behov og hjælpe ham med de rettigheder.

 Omsorg og magt hænger sammen.

 Magt:

Behøver ikke at være noget som er negativt.

Ind imellem er det nødvendig at anvende magt.

Giv dem magten tilbage.

Vigtig at brugeren har medbestemmelse i deres eget liv.

Pædagogen kan komme til at bestemme for meget over brugerens liv, så brugeren ikke får særlig meget medbestemmelse sit eget liv.

-          Brugeren er beskyttet af serviceloven.

Den direkte magt: Tydelig magt, der bliver ikke lagt skjul på noget, det er synligt, hvad der besluttes.

Den indirekte magt: Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har.

Den bevidsthedskontrollerende magt: Pædagogen bestemmer hvilke valgmuligheder, brugeren har, men forsøger at påvirke brugeren til et bestemt valg.

Den strukturelle magt: Er den magt der styrer os, ved hjælp af normer, strukturer, strategier og regler.

Lones arbejder går ud på at brugeren/Niels har medbestemmelse. Det er frivilligt og der kan derfor ikke blive gennemført noget med tvang. Ved at anvende magt, vil brugeren træde et skridt tilbage og derfor vil hele arbejdet gå i stå. Det er vigtigt at blive enige om, hvad der skal ske. Dog er det nødvendigt for Lone at presse lidt på, for at tingene bliver gjort.

Kilde: Berit Bae 2003, Liv og læring i dagsinstiturioner: På vej i anerkendende retning. 

Anerkendelse

Anerkendelse er baseret på et gammelt europæisk menneskesyn om gensidig ligeværd.

 Hos Taylor har vi 2 principper/ideer i tanken om gensidig anerkendelse:

1. Princip: Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset race, køn eller klasse.

2. Princip: Ethvert individ er unikt og har et udviklingspotentiale.

Princip 1 betyder derfor, at Niels ikke skal ses ned på, selvom hans levevilkår ikke er som det ”normale”. Princip 2, giver Lone viden om at Niels ikke er tabt, da et menneske altid har mulighed for udvikling, hvis de rigtige redskaber bliver stillet til rådighed.

Til anerkendelse bruges også Honneth’s Teori:

Det er anerkendelsesbegrebet på 3 niveauer:
- Privatsfæren, som er emotionel anerkendelse.
- Retsfæren, som er den offentlige sfære. Dette tager udgangspunkt i love m.m. Som både Lone og Niels skal indordne / benytte sig af.

-          Social / kulturelle, som er anerkendelse via social deltagelse. Dette er også noget Lone kan få Niels til at benytte sig af. Da misbruger ofte har det med at isolere sig i sin egen lille misbrugs boble. Det ville være sundt at møde nye mennesker, med nye samtale emner.

-          Social decentrering, hvor man lærer at se verden med andres øjne. Dette er en vigtig kompetence, som alle mennesker skal have i større eller mindre grad. Når Niels befinder sig i hans egen boble, kan han godt glemme dette. Derfor bliver Lone nød til at lære ham dette igen.

-          Horisontale relationer, er symmetriske og gensidig. Det er positivt.

-          Vertikale relationer, er asymmetriske. Det er én person der bestemmer/kontrollerer.

Faglige mål for socialpædagoger

Faglige og politiske mål viser vej til de mål og visioner, Socialpædagogerne forfølger.

Socialpædagogers arbejde går blandt andet ud på at skabe udviklingsmuligheder for samfundets udsatte grupper. Det forudsætter både professionelt og socialt engagement. Samtidig er det vigtigt at socialpædagoger udvikler sig fagligt og personligt gennem deres arbejde.

Faglige mål for socialpædagoger beskriver de overordnede mål og visioner SL forfølger for at sikre medlemmerne indflydelse på deres arbejdsforhold.

I dag stilles der stadigt større krav til den enkelte ansattes faglige kvalifikationer, personlige færdigheder, fantasi og engagement. Denne udvikling har åbnet for flere lokale og individuelle muligheder og hensyn i den offentlige service og i arbejdets organisering. I den sociale sektor viser udviklingen sig i, at opgaver, ansvar og kompetencer er delegeret ud - ofte helt ud til de enkelte arbejdspladser. Det er SL’s faglige hovedmål at sikre, at denne udvikling giver socialpædagoger på den enkelte arbejdsplads direkte indflydelse på arbejdets organisering, løn- og ansættelsesforhold. Faglige mål for socialpædagoger, vedtaget på SL’s kongres i oktober 2000.

Det er SL's håb, at Faglige mål for socialpædagoger kan inspirere de faglige og politiske debatter der
finder sted på alle vore arbejdspladser.
Kopieret fra: http://www.sl.dk/Fag%20og%20uddannelse/Faglige%20maal%20for%20socialpaedagoger.aspx

Konflikter/Dilemmaer

1.       Bostøtten er et tilbud. Ingen kan tvinges.

Eks. Lone skal få Niels til at tage imod den hjælp Lone tilbyder, uden at han på nogen måde føler sig tvunget til det.

      2.       Tavshedspligt/underretning:

Eks. Lone har tavshedspligt, så alt hvad Niels fortæller til Lone, må hun ikke fortælle til nogen. Men har hun så pligt til at fortælle hvad hun ved, da politiet ringer til hende?

3.       Tillid:

Eks. At brugeren har tillid til pædagogen er meget vigtigt.

Lone står i et dilemma da politiet ringer og spørger om hvad hun ved. Skal hun bryde den tillid til Niels som endelig er ved at være etableret, og fortælle politiet hvad hun ved, eller skal hun lyve for politiet, og sikre det videre arbejde med Niels?

4.       Give plads:

Eks. Lone vil så gerne, at det kommer til at gå Niels godt. Så da det hele endelig er begyndt at gå godt for Niels, bliver Lone for ivrig, for at få Niels i arbejde. Niels lukker af, og forsvinder.

Lone har ikke nok kendskab til Niels's psykiske tilstand. Dette kunne måske være undgået ved at der var mere psykiatri i uddannelsen. 

5.      Ikke køre sig selv ned, ved at tage arbejdet med hjem:
Eks. Da Lone overhører telefonsamtalen mellem Niels og Åge, har hun svært ved at lade tankerne ligge når hun kommer hjem.  Også selvom der er gode episoder, bliver tankerne ved med at køre f.eks. ”Ting tager tid, men det er alt tiden værd” er Lones sidste tanke inden hun slukker lyset og ligger sig til at sove.

Brik 5 - Afslutning

Niels gør store fremskridt. Lone begynder at foreslå Niels at finde et job, måske bare nogle få timer om ugen, men Niels så ikke begejstret ud ved tanken.  Men Lone er opsat på at få Niels i arbejde, hun er sikker på at det er det bedste for Niels, og hun bliver ved med stille og rolig at presse Niels.

Lone finder et sted hvor Niels kan komme til jobsamtale. Niels giver sig endelig, og går med til samtalen. Lone er glad, og hun er sikker på alting nok skal lykkedes for Niels.

Lone får et opkald fra arbejdet hvor Niels skulle til jobsamtale. Niels er ikke dukket op, og kan ikke ringes op. Lone lover arbejdsgiveren at ordne det, og få fat i Niels. Med en meget skuffet mine siger Lone farvel og lægger røret på. Lone prøver ihærdigt at ringe til Niels, men får intet svar. Efter et par dage, og stadig intet svar fra Niels, bliver Lones skuffelse ændret til bekymring,

Lone beslutter sig for at tage over og besøge Niels, og tage en snak med ham. Da hun ankommer til Niels’s lejlighed, står døren på klem. Lone åbner forsigtigt døren. Lejligheden næsten helt tom. Niels er forsvundet, og ingen ved hvor han er taget hen.

Brik 4 - Point of no return

Niels er efter ½ år løsladt igen. Lone ringer og spørg om de skal aftale et nyt møde, og starte forfra. Niels virker betænkelig og siger ikke ja med det samme, men indvilliger i at mødes med Lone. På vejen over til Niels spekulerer Lone over hvad Niels skal vide om hendes indblanden i politisagen. Vil Niels lukke af hvis han ved hvad hun har sagt? Vil han synes at det er hendes skyld? Lone ved ikke hvad hun skal gøre. Lone står uden for Niels' dør, hun tøver med at banke på. Hun har ikke besluttet sig endnu. Niels åbner pludselig døren.  Lone får et chok og hendes hjerte begynder at hamre lidt hurtigere. Niels lukker hende tøvende ind og Lone træder forsigtigt ind i lejligheden, der lugter og ser ud præcis som ved det første møde. Lone er klar over at hun nu skal til at starte helt forfra med Niels og havde opbygget en ny tillid. Dog er dette svært for Lone nu, da Niels pludselig har forvandlet sig fra en mand med brug for hjælp til en kriminel. De sætter sig begge på sofaen, og Lone går lidt på listetæer, da hun ikke vil gøre Niels ophidset. De starter en lille dialog om vind og vejr, hvorefter samtalen kommer ind på Niels tur i fængsel. Niels kigger pludselig mistænkelig på Lone, hvilket skræmmer hende. Han spørger så direkte om hun har været indblandet i hans anholdelse. Lone får kuldegysninger igennem hele kroppen, hun bliver bleg og begynder at svede. Hun tøver og kigger så Niels i øjnene og fortæller at politiet havde haft ringet til hende, men eftersom hun jo ikke vidste noget, var der heller ikke noget at fortælle. Niels kigger stadig mistænkelig på hende, tænder en smøg og siger så ”okay”. Efterfølgende er der stille. Der er ingen af dem der siger noget. Man kan tydeligt høre fuglende synge udenfor det lukkede vindue. Lone kan mærke at Niels gerne vil fortælle hende noget, men hvad? Lone begynder at ””prikke” lidt til Niels hvad angår oprydning og hvad der nu skal ske i hans liv. Niels bliver ved med at kigge på Lone, som om der er noget han gerne vil sige, men ikke kan få sagt. Lone spørger så Niels, om han er klar på at starte på en frisk, helt fra bunden. Niels kigger op på Lone, der kommer et smil på hans læber og han siger ”Ja tak, meget gerne, Lone”.

Niels og Lone takker af for denne gang. På vej hjem fra Niels har Lone en god fornemmelse i kroppen. Selvom Niels nu er forvandlet til en kriminel, er der stadig en lille bange mand der trænger til hjælp. Lone er sikker på at hun nok skal få udrettet noget godt med Niels, og glæder sig til næste besøg hos ham.

”Ting tager tid, men det er alt tiden værd”, er Lones sidste tanke, inden hun slukker lyset og ligger sig til at sove.