Råbe under vand
- Mødet med mørket
Døren knirker, her er en fugtig lugt og gelænderet er vakkelvorne som en gammel barnevogn. Hver gang der bliver trådt op på et nyt trappetrin, kan man mærke den klistrede fornemmelse af indtørret øl og sprut, som beboerne har spildt på vejen op til deres lejligheder. Det føles som, at gå på trapper lavet af tyggegummi, bare uden den søde lugt og den friske smag i munden. Man får hurtigt fornemmelsen af, hvilket sted man er på vej hen.
Når man træder ind af døren, bliver man ramt af en stærk lugt. Lugten er en blanding mellem gammel alkohol og cigaretter. Det er en 1 værelses lejlighed, med separat køkken. Inde i stuen er der et lille ”kammer” med en enkelt seng. Ved siden af sengen står der krykker, da beboeren pga. druk ikke længere er så mobil, som man ellers ville være. Sengen er ikke redt. Det eneste der adskiller ”soveværelse” og stuen er et gardin, der kan rulles for. Sofaen er fyldt med støv og skidt og den gamle lugt hænger ved i møblerne. Ser man rundt i stuen er væggene, som skulle havde været hvide blevet til en rigtig nikotin gul farve. I vindueskarmen står der gamle døde blomster. Der er en kasse med lp plader, som er godt støvet til. På sofabordet står der et overfyldt askebæger, med gamle cigaretskodder. Der står også en dåse tobak, samt materialer til at rulle cigaretter. Ud over dette står der 3 tomme øl flasker.
Spisebordet er fyldt med alt muligt skrammel, som bare står og ser bedrøvet ud, dækket i støv. Der er en enkelt reol i stuen, som står rimelig præsentabel. På reolen er der billeder af børn, og små figurer og tegninger som børnene har lavet i skolen. På væggen hænger der også billeder og tegninger. Nogle steder er billeder blevet flyttet, så tilbage står der et tomt hvidt mærke, der har undgået nikotinen.
Ude i køkkenet er der ikke overraskende gammel opvask, dog ikke så meget. Man kunne forestille sig at beboeren ikke fået meget andet at spise end alkohol. I det største skab er der fyldt med tomme øl flasker og Fisher man’s flasker. I de andre skabe er der køkkenredskaber, så dette er ved det normale.
Badeværelset er lille, men funktionsdygtigt. Der er ikke et sted i lejligheden der er rent, dog er badeværelse og køkken i okay stand, i forhold til stuen. Til lejligheden hører der også en lille altan, dog er denne også fyldt med poser med tomme øl, hvilket giver en sur og ulækker lugt. Der er øjensynligt ikke nogle steder til tøj, udover et lille skab i gangen.
- Det første møde
Lone arbejder et sted, hvor klienter kan få hjælp til selvhjælp. Klokken er 8.00 om morgenen og Lone er lige mødt på arbejde. Lone har fået et ”tip” om en borger, som muligvis ville have brug for en snak og hjælp til at komme ud af hjemmet, plus få styr på de hjemlige pligter. Lones arbejdsdag vil derfor starte med lidt forarbejde, inden Lone kører ud til adressen, hvor denne borger bor.
Lone forbereder sig mentalt til, hvilken borger hun er på vej ud til, mens hun tænker nogen forskellig senarier igennem. Adressen hun skal ud til ligger i et område, der er kendt for at være et sted hvor der er mange mennesker og familier samlet, med mange forskellige problemer.
Lone parkerer bilen og går hen med opgang nr. 8. Der er en dørtelefon, hun ringer på. Der går lidt tid inden der er en reaktion. Lone præsentere sig selv med den venligste stemme hun kan, og Niels som han hedder, går med til at lukke hende ind. Lone åbner døren til opgangen, som er meget mørk og dyster med en underlig lugt, hvis hun ikke vidste bedre, ville hun tro, at hun var havnet midt inde i en gyser film, bare få sekunder før det store klimaks. Da Lone tager et trin op af trapperne, lyder der et højt ekko, som om det var en elefant, der var på vej op af trapperne. Niels står klar til at modtage Lone i døren. Niels har røde øjne og ser ikke særlig frisk ud, han ligner mest og alt en bjørn som lige er vågnet af vinter hi. Dette er desværre ikke tilfældet. Niels lugter meget kraftig af sprut, og at dømme ud fra hans øjne, er han vist ikke helt upåvirket. Lone spørger ham meget forsigtigt ”må jeg komme ind Niels?”. Han træder til side og vinker hende ind. I gangen ser Lone en stor sort affalds sæk fyldt med flasker og hans sofa bord flyder med gamle øldåser og gammel tobak. Lone går lidt rundt inde i Niels stue, lige for at vænne sig til omgivelserne. Lone sætter sig hen i en lænestol og kigger på Niels. ”Hvordan har du det så, Niels?”. Lone får ikke noget svar, men i stedet går han hen og sætter sig ved siden af hende. Han spørger hende om det er okay, at han ryger, mens hun er der. Lone siger at, selvfølgelig må han det. Niels hiver en stor fed og krøllet LA`er frem fra lommen og tænder den. Lone spørger ham igen ” Er der noget du kunne tænke dig at vi skal snakke om Niels? Er der noget du kunne tænke dig at få hjælp til?”. Han skuler over på hende og kigger derefter ned igen, han sukker dybt og begynder at fortælle.
Han fortæller hende om, hvordan hans barndom havde været svær. Faren var alkoholiker, og moren var svagelig og syg. Niels blev frivilligt anbragt hos flere plejefamilier, men passede ikke ind nogen steder.
Niels fortæller, at han drikker fordi, at det er det eneste han er god til. Han fortæller Lone om hans venner. Alle dem, som sidder og drikker nede ved banegården dag ud og dag ind. Der er dog to som han snakker mere med end de andre, nemlig Knud og Åge. De to er de nærmeste venner Niels har.
De sidder sammen når det bliver koldt udenfor, i Niels’ lejlighed. De 3 kender hinandens livshistorier, eller det tror Niels i hvert fald.
Lone spørger ham, om han ikke kunne tænke sig, at ændre hans livsstil. Han kigger på hende igen, men nu med et mere vredt udtryk i hans øjne. ”Hvordan?!” Siger han. Lone rejser sig op og smiler til ham. ”Lad mig hjælpe dig, Niels”, siger Lone.
”Først skal vi have ryddet op her hos dig og derefter går vi en tur, hvad siger du til det Niels?” Han kigger op ”Jamen, hvor skal vi gå hen?” spørger Niels. Lone løber ud og åbner køleskabet. ”Det tænkte jeg nok, det er tomt”, tænker Lone. Lone smutter ind til Niels igen. ”Vi kan tage ud og handle sammen, jeg kan se at du ikke har noget mad?”. Niels kigger op igen ”jamen jeg har ingen penge” siger han. Niels er på bistand, men venter på afgørelse angående førtidspension. Han har nu ventet i 2 år.
Lone står og tænker lidt for sig selv og siger så til Niels. ”Vi kan lave den aftale, at vi får samlet alle dine flasker sammen. Så går vi ud og handler for dem og bagefter kan vi sammen tage over på kommunen og se, hvad vi kan gøre ved din økonomiske situation, hvad siger du til det Niels?”. ”Jamen jeg har prøvet, at være der mange gange”, fortæller Niels. ”Ja, men du har ikke prøvet, at have mig med derover. Jeg kender systemet ret godt så jeg skal nok hjælpe dig”, siger Lone. ”Okay” siger Niels. ”Men Niels, vi skal først få ryddet lidt op her. Og så tager vi det stille og roligt derfra”, siger Lone glad og overbevisende.
- Dilemmaet
Mobilen ringer. Niels tager den op og kikket på display'et. og lægger den igen. Den ringer ud.
Kort efter ringer den igen. Niels kikker igen på displayet, åbner og siger
- Hej Åge, hvad vil du?
- Har han ringet, jamen jeg er lige kommet hjem, og havde glemt mobilen.
- Jeg har dem ikke
Der lyder meget høj tale fra telefonen, og Niels bliver bleg.
- Det kan jeg ikke, siger Niels
- Igen højlydt fra mobilen.
- Ok siger Niels, han er helt bleg.
Lone står i stuen og lytter på samtalen, hun bliver lidt betænkelig ved den korte samtale og alvoren i Niels stemme. Lone spørger ind til, hvem der ringede. Niels svarer kortfattet, at det ikke var nogen. Derefter får Lone og Niels styr på de sidste ting for denne gang, mens Niels fortsat virker fraværende.
Da Lone kommer hjem fra arbejde, kan hun ikke slippe tankerne fra den episode, der udspillede sig hos Niels. ”Gad vide, hvad det lige handlede om? Sikkert noget med nogle penge” tænker Lone. Lone prøver, at slippe tankerne lidt, og tænker, at hun må prøve, at høre Niels ad, når de skal ses igen i næste uge.
Ugen går og Lone har sat Niels lidt væk i tankerne, da der også er andre arbejdsopgaver. Niels skal trods alt også have lov til at have sit privatliv, så måske hun alligevel ikke kan tillade sig at spørge ind til samtalen.
Fredag morgen bliver Lone ringet op. Det er fra politiet, de har taget Niels i et røveri og han er nu varetægtsfængslet. De ringer for at høre, om Lone har set eller hørt noget mistænkeligt, da hun er den sidste ”troværdige” person der har besøgt og talt med Niels. Tankerne farer igennem Lone, da hun er i tvivl om, hvad hun lige skal svare. Godt nok havde hun jo havde haft nogle tanker om den telefon samtale, men om det lige var noget der kom politiet ved? Niels har jo sit privatliv, og det ville være dumt, at Niels allerede skulle miste tilliden til Lone, inden den rigtig er opstået. I stedet for at svare spørger Lone, hvad det drejer sig om. De fortæller, at Niels er blevet taget i et kiosk røveri, det var alvorlig, da han havde truet ekspedienten med et gevær. Niels’ eneste forklaring til politiet var, at han ikke var sig selv i gerningsøjeblikket.
Lone tænker lidt over tingenes alvor og fortæller derfor politiet om den mærkelige samtale og at hun havde en mistanke om, at det kunne være nogle gutter, der i samtalen havde truet Niels på livet, da Niels skyldte dem penge. Niels har derfor været nødsaget til at redde sit eget liv og har derfor lavet et røveri. Lone spørger indtil, om der er nogle muligheder for strafnedsættelse og om det er muligt, at hun kan komme ind og tale med Niels. Politiet siger, at de ikke kan svare på dette nu, da det skal undersøges, men de vil vende tilbage til hende senere næste uge.
- Lys for enden af tunnelen
Niels er efter ½ år løsladt igen. Lone ringer og spørger, om de skal aftale et nyt møde og starte forfra. Niels virker betænkelig og siger ikke ja med det samme, men indvilliger i, at mødes med Lone. På vejen over til Niels spekulerer Lone over, hvad Niels skal vide, om hendes indblanding i politisagen. ”Vil Niels lukke af, hvis han ved, hvad hun har sagt? Vil han synes, at det er hendes skyld?” Lone ved ikke, hvad hun skal gøre.
Lone står uden for Niels' dør, hun tøver med at banke på. Hun har ikke besluttet sig endnu. Niels åbner pludselig døren. Lone får et chok og hendes hjerte begynder, at slå hurtigere. Niels lukker hende tøvende ind. Lone træder forsigtigt ind i lejligheden, der lugter og ser ud præcis som ved det første møde. Lone er klar over, at hun nu skal til at starte helt forfra med Niels og havde opbygget en ny tillid. Dog er dette svært for Lone nu, da Niels pludselig har forvandlet sig fra en mand med brug for hjælp til en kriminel. De sætter sig begge på sofaen, og Lone går lidt forsigtig frem, da hun ikke vil gøre Niels ophidset. De starter en lille dialog om vind og vejr, hvorefter samtalen kommer ind på Niels tur i fængsel. Niels kigger pludselig mistænkelig på Lone, hvilket skræmmer hende. Han spørger så direkte, om hun har været indblandet i hans anholdelse. Lone får kuldegysninger igennem hele kroppen, hun bliver bleg og begynder at svede. Hun tøver og kigger så Niels i øjnene og fortæller, at politiet havde haft ringet til hende, men eftersom hun jo ikke vidste noget, var der heller ikke noget at fortælle. Niels kigger stadig mistænkelig på hende, tænder en smøg og siger så ”okay”. Efterfølgende er der stille. Der er ingen af dem der siger noget. Man kan tydeligt høre fuglene synge udenfor det lukkede vindue. Lone kan mærke, at Niels gerne vil fortælle hende noget, men hvad? Lone begynder at ”prikke” lidt til Niels hvad angår oprydning og hvad der nu skal ske i hans liv. Niels bliver ved med at kigge på Lone, som om der er noget han gerne vil sige, men ikke kan få sagt. Lone spørger så Niels, om han er klar på at starte på en frisk, helt fra bunden. Niels kigger op på Lone, der kommer et smil på hans læber og han siger ”Ja tak, meget gerne, Lone”.
Niels og Lone takker af for denne gang. På vej hjem fra Niels har Lone en god fornemmelse i kroppen. Selvom Niels nu er forvandlet til en kriminel, er der stadig en lille bange mand der trænger til hjælp. Lone er sikker på, at hun nok skal få udrettet noget godt med Niels, og glæder sig til næste besøg hos ham.
”Ting tager tid, men det er alt tiden værd”, er Lones sidste tanke, inden hun slukker lyset og ligger sig til at sove.
- Forsvundet sporløs
Niels gør store fremskridt. Lone begynder, at foreslå Niels, at finde et job, måske bare nogle få timer om ugen, men Niels så ikke begejstret ud ved tanken. Lone er opsat på, at få Niels i arbejde. Hun er sikker på at det er det bedste for Niels, og hun bliver ved med stille og rolig at presse Niels.
Lone finder et sted, hvor Niels kan komme til jobsamtale. Niels giver sig endelig og går med til samtalen. Lone er glad, og hun er sikker på alting nok skal lykkedes for Niels.
Lone får et opkald fra arbejdet, hvor Niels skulle til jobsamtale. Niels er ikke dukket op og kan ikke ringes op. Lone lover arbejdsgiveren at ordne det og få fat i Niels. Med en meget skuffet mine siger Lone farvel og lægger røret på. Lone prøver ihærdigt at ringe til Niels, men får intet svar. Efter et par dage, og stadig intet svar fra Niels, bliver Lones skuffelse ændret til bekymring,
Lone beslutter sig for, at tage over og besøge Niels og tage en snak med ham. Da hun ankommer til Niels' lejlighed, står døren på klem. Lone åbner forsigtigt døren. Lejligheden næsten helt tom. Niels er forsvundet, og ingen ved hvor han er taget hen.
