Anerkendelse

Anerkendelse er baseret på et gammelt europæisk menneskesyn om gensidig ligeværd.

 Hos Taylor har vi 2 principper/ideer i tanken om gensidig anerkendelse:

1. Princip: Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset race, køn eller klasse.

2. Princip: Ethvert individ er unikt og har et udviklingspotentiale.

Princip 1 betyder derfor, at Niels ikke skal ses ned på, selvom hans levevilkår ikke er som det ”normale”. Princip 2, giver Lone viden om at Niels ikke er tabt, da et menneske altid har mulighed for udvikling, hvis de rigtige redskaber bliver stillet til rådighed.

Til anerkendelse bruges også Honneth’s Teori:

Det er anerkendelsesbegrebet på 3 niveauer:
- Privatsfæren, som er emotionel anerkendelse.
- Retsfæren, som er den offentlige sfære. Dette tager udgangspunkt i love m.m. Som både Lone og Niels skal indordne / benytte sig af.

-          Social / kulturelle, som er anerkendelse via social deltagelse. Dette er også noget Lone kan få Niels til at benytte sig af. Da misbruger ofte har det med at isolere sig i sin egen lille misbrugs boble. Det ville være sundt at møde nye mennesker, med nye samtale emner.

-          Social decentrering, hvor man lærer at se verden med andres øjne. Dette er en vigtig kompetence, som alle mennesker skal have i større eller mindre grad. Når Niels befinder sig i hans egen boble, kan han godt glemme dette. Derfor bliver Lone nød til at lære ham dette igen.

-          Horisontale relationer, er symmetriske og gensidig. Det er positivt.

-          Vertikale relationer, er asymmetriske. Det er én person der bestemmer/kontrollerer.